GUEST BOOK - Guests writes:    
       
 


Hej Lotte & Michael!

Tak for et dejligt ophold - med natur, fred og ro - og hyggeligt selskab. Godt for os og hundene.

Vi boede på Egeborg i weekenden uge 14 – kun 8 km fra konkurrencepladsen. Hundene skulle som vanligt bo i bilen. Stedet var ligeså skønt som hjemmesiden lovede – natur, fred og ro. Med bilen lige udenfor døren kunne både vi og hundene slappe af. Værelset var fint – der var et stort opholdsrum med café-borde, stole og bænke, en lille bar, et billardbord og dart. Der var mulighed for at købe øl, vand og vin (men vi var nu selvforsynende ;o). Vi kunne varme vores mad i ovnen – opvasken ordnede Lotte i deres opvaskemaskine. Badeværelset var fint - vi var blevet advaret om ventetid på varmt vand – det oplevede vi nu ikke!

Lørdag morgen startede med morgenmad og da lørdagens program var overstået på konkurrencepladsen kørte vi til vandet med hundene. Tilbage i den dejlige have, med havemøbler og solskin, hyggede vi med chips og øl. Nogle hundevenner kom forbi med pizza. Vi havde fortalt dem om ”Slyngelstuen”, - som jo var perfekt til lørdagshyggen. En irsk kaffe og en gang billard blev det også til. Næste morgen var det tid at pakke – og forlade det skønne sted. Hvis vi igen får brug for at overnatte grundet arrangementer i nærheden – finder vi helt klart tilbage til Egeborg ;o).

Hilsner fra Jylland

Henrik & Karina

--------------------------------------------------------------------------------

Hej Lotte & Michael,

Vi vil gerne sige tak for DEJLIGE omgivelser og en super venlig betjening . Vi skulle til Hobby Messe i  Roskilde Hallerne og vidste, at det ville blive en travl weekend, så vi søgte et sted med fred og ro og alligevel tæt på Roskilde. Det må vi sige vi fik, - pragtfuld natur, tæt på strand og et dyreliv lige uden for vinduet . Vi vågnede til fasanernes lyde og rådyrene gik lige uden for døren. Derefter fik vi dejlig morgenmad med nylagte æg og alt hvad maven havde brug for til en travl søndag. Vi fik gået en lille tur i området og sikken en fred. Da vi kom helt over fra det nordligste Jylland (Frederikshavn) var vi lidt overraskede. Tænk at der lå et så fredeligt og skønt sted så tæt på det travle København. Eneste minus - vi havde for lidt tid til at se området, for vi skulle jo mod Nordjylland allerede søndag igen.

Vi kan kun give jer de bedste anbefalinger og vil glæde os til komme en anden gang for at se alle de planer I har gang i med jeres skønne plet EGEBORG.

Mvh. Lisbeth og Tom  
--------------------------------------------------------------------------------

EGEBORG BED & BREAKFAST

Egeborg ligger et af de mest fantastiske steder, man kan tænke sig - ren landlig idyl. Det lever fuldt ud op til de beskrivelser, der i øvrigt ligger på hjemmesiden - og kan anbefales til folk, der som os indimellem trænger til et pusterum fra byen.

Lotte og Michael er søde, gæstfrie og hjælpsomme - f.eks. udstyrede Lotte os med ikke mindre end 4 adresser på mulige spisesteder. Vi valgte Gerlev kro, der ligger ca. 8 km fra Egeborg og serverer en god steak, hjemmelavet bearnaise med salatbar, der heldigvis aldrig har set skyggen af hverken kinakål, dåseananas eller thousand island-dressing.

Egeborg kan klart anbefales.

Rikke & Lisbet, København
--------------------------------------------------------------------------------

Egeborg

En nat på værelse på Egeborg er ikke en luksus suite på Hilton, men til gengæld tror jeg man skal lede længe efter sådan en imødekomst vi fik, da vi vallentins dag fik en spontan idé om at ta´ på Egeborg Bed & Breakfast efter et familiebesøg.

Vi ankom til Egeborg ved 23 tiden og blev modtaget med smil og åbne arme, fik anvist vores værelse på et loft i den ene længe af gården. Det var det hyggeligste værelse med skråvægge og levende lys. Sengen var hævet på en lille hems hvor man så kunne ligge og hygge foran fladskærmen og i den anden ende af værelset var der en lille stue.

Vi fik en hurtig historie om stedet og de fremtidige planer. Vi følte os meget velkomne, næsten som at komme fra en familie komsammen til den næste.

Under vores værelse lå en godt indrettet slyngelstue med bar, billard, dart og hygge borde, og da vi var de eneste der var der kunne vi bruge det lige så tosset som vi ville (dog alligevel med undtagelse af baren, gik vi i hvert fald ud fra). Vi havde dog selv medbragt rødvin og der blev hurtigt hentet åbner og glas til os. Vi fik hurtigt indrettet os og gik ned for at teste billardbordet og hygge med vores rødvin. Om det var fordi det var vallentins dag eller om værtsparet Lotte og Michael altid er så søde og betænksomme skal være usagt, men under første spil gik døren om til rummet og så blev er serveret en skøn isdessert, hvilket var perfekt på sådan en aften.

Så kan du se bort fra de opvarmede håndkælder og den udleveret badekåbe på Hilton og skifte dette ud med det kolde gulv i badeværelset og varmt vand der skal ventes lidt på på Egeborg? Så kan vi varmt anbefale at besøge Lotte og Michael, det er det hele værd og mere til.

Hilton (til flere 1000 kr.)  VS  Egeborg (til 425 kr.)

Vi ved godt hvad vi ville vælge!

Med venlig hilsen

Maria og Kim fra København
--------------------------------------------------------------------------------

Dear Lotte and Michael

We did 1050 km from our place to reach Egeborg.

You home, on the end of the village is like a paradise. Nature all around.

Beautiful landscape! - Roskilde Fjord!

But the most important are YOU !!!!

Thanks once again form very warm welcome and really home atmosphere.

Do not forget about us – hope you will visit Poland & us one day

Warm regards

Dorota & Olaf
Poland
--------------------------------------------------------------------------------

Egeborg og dets værter er en dejlig oplevelse. Omgivelserne er skønne. Her er hjerterum. Vi kommer igen !

Jens & Helle Mortensen
--------------------------------------------------------------------------------

Egeborg Bed & Breakfast

Ett enastående ställe för avkoppling !
Det kan bli tradition för oss att komma till "pinsen"

Tack för oss

Knud & Inger Otterholm
Rävlanda ~ Sverige
--------------------------------------------------------------------------------

   
       
 

Egeborg Bed & Breakfast Ved Diget 7-9 •  Skuldelev Strand   4050 Skibby Denmark   +45 47 50 40 42